Biologi for snegle

Biologi for snegle

mandag den 17. februar 2014

Modul 3 - Menneske, sundhed, miljø og natur → udvikling af elevers handlekompetence

Uge 7 - Nogle har ferie, mens andre studerer

Tirsdag i uge 7 var dagen, hvor vi blev brændt af af slagteren. Vi skulle have haft nogle pluksæt (hele systemet fra f.eks. en gris med tungen, spise- og luftrør, hjerte, lunger, mellemgulvet og leveren) Men der var sket en fejl, så vi fik lov til at påbegynde vores modulafslutning i stedet for. Jeg er igen kommet i gruppe med Maya, Kent og Mike. Vores samarbejde fungere rigtig godt sidste gang, så vi ville prøve det igen.

Her i boksen står hvad modul 3 afslutningen handler om.
Vi tager udgangspunkt i trinmålet for 9. klasse, som lyder således:
Eleverne skal kunne "forklare sammenhænge mellem muskler, lunger og blodkredsløb under fysisk aktivitet samt væsentlige træk ved kroppens energiomsætning"

Vi brainstormede lidt og har opnået en nogenlunde fælles forståelse af hvad vi vil. Forbrænding bliver hovedtemaet. Det bliver spændende!



Fredag uge 7:
Her fik vi lov til bl.a. at dissekere et pluksæt fra en gris! Fedt! Men vi kiggede også på kyllingens anatomi, og meget dybdegående på hjerte og lunger.



Her er det hjerte, vi kiggede på. Det, der var vores formål, var at få styr på, hvordan blodet bliver pumpet rundt og hvor det kommer fra og hvor det så skal hen. Vi fik også placeret hjertet rigtigt på pluksættet. Så blodet kom den rigtige vej ind og ud :)

Vi kiggede også på lunger. Her til venstre er et billede af en lunge, som jeg har skåret i med en kniv. Det gjorde ingen forskel, når vi prøvede at puste den op. Den hævede sig præcis, som den skulle.
Til højre ses noget af lungen, hvor jeg har skåret den store bronkie op. Som det fremgår af billedet bliver den store bronkie til mindre bronkier, indtil det til sidst bliver til bronkioler. Her på det nedenstående billede ses det, at bronkier fører til bronkioler som fører til aveolerne. Aveolerne er der, hvor blodet løber forbi i kapilærnettet og bliver fyldt med ilt.

Det var en meget spændende dag, hvor jeg i den grad kom i flow! (lige til brug i min bacheloropgave) Jeg mener, det er vigtigt at have dage som disse, hvor de studerende/eleverne får mulighed for noget helt andet, end den "sædvanlige" undervisning.





søndag den 2. februar 2014

Modul 2 afslutning

Tirsdag og fredag i uge 5.

Så blev det tid til vores modul afslutning. Som det fremgik af mit tidligere indlæg så var kravene en fremlæggelse og et samlet dokument af vores fælles model og vores individuelle modeller.

Her er det vi kom frem til:

Modulafslutning 2
Evolution, genetik og bioteknologi
- fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse

Vi vil i det følgende beskrive vores fagdidaktiske overvejelser i forbindelse med brug af begrebskort og model af celle.

Begrebskort:
Hvis man laver begrebskort i en gruppe, synes vi, det er vigtigt, at begreber og pile kan flyttes og placeres forskelligt, så det giver anledning til fagfaglige diskussioner. Tanken er, at begrebskortet bliver så stort, som gruppens kompetencer er til. Der vil dermed være forskel på, hvor mange begreber, der bliver taget i brug hos de forskellige grupper. En yderligere differentiering kan laves ved, at grupperne får udleveret nogle begreber og pile, som de skal sætte sammen – dette kan ses som en indskrænkning af rammer, hvilket kan gøre opgaven mere tydelig for de, som har brug for det.
Det er vigtigt at understrege, at begrebskort skal ses som en proces og ikke et færdigt resultat. For at få fuldt udbytte af potentialet i begrebskort er det derfor optimalt, at det laves løbende i undervisningsforløbet.
En ulempe ved at lave begrebskortet, som vi har gjort, med afrevne papirstykker som pile og begreber defineret blot med kuglepen, er, at det nemt kommer til at se rodet ud. Fordelen er, at det er let tilgængeligt, da det ikke kræver noget særligt materiale, og at det er hurtigt og nemt at lave nye begreber og pile. En anden ide kunne være at bruge magneter og en metalplade, hvorpå man laver computerskrevne mærkater – det vil give et mere overskueligt udtryk, og magneter og metalplade kan genbruges.

Modeller:
Ved brug af modeller i undervisning mener vi, at det altid er vigtigt at gøre opmærksom på størrelsesforskel og forhold. Det samme gælder opmærksomheden omkring, at modeller sjældent er en tro kopi af virkeligheden, men er lavet for at fremme forståelsen. Det gælder også for vores model af en plantecelle.
Modellen her til højre af en plantecelle mener vi er god at bruge i undervisningen, fordi modellen illustrerer de fysiske elementer i cellen, som hver især har bestemte funktioner og processer. Ved at eleverne arbejder med modellen aktiveres de forskellige læringsstile, fordi eleverne som har svært ved at tænke abstrakt tilgodeses i højere grad. En måde man kan arbejde med modellen på kunne være at dele eleverne i grupper. Hver gruppe får en af cellens organeller, som de skal undersøge og beskrive. Evalueringen kan ske evt. ved cafefremlæggelser eller ved begrebskort. Denne opgave kan differentieres ved at give eleverne et opgaveark, så rammen for opgaven bliver tydelig. En anden arbejdsform kunne være at hver elev skal kunne beskrive cellen i sin helhed, men ikke gå i dybden med de forskellige organeller.

Kents model af et DNA molekyle:
Modellen er en kraftig forsimpling af virkeligheden. Dette kan være en fordel i det begyndende arbejde med forståelsen af hvad et DNA er, dets opbygning og hvordan det ser ud.
Modellen er særlig velegnet til at illustrere base parrene (Adenin, Thymin, Guanin og Cytosin), hydrogen bindingerne og ligeledes fosfat og deoxyribose bindingerne, der dog ikke er forbundet på modellen, pga. manglende byggeteknisk snilde og materialer, men disse ville muligvis kunne forbindes med tape, snor eller lignende. En anden fejlkilde ved modellen er, de hvide klodser der danner centeret i DNA molekylet. Disse findes ikke på et DNA molekyle, men er nødvendig på denne model, for at illustrere rotationen om egen akse.


Mikes billede af evolutionen:
Model af evolutionen, bygget af Lego. Visuelt er det overskueligt og fremmer forståelsen af den proces, der er gået fra encellede organismer bevægede sig fra vandet op til land og udviklede sig til menneskeaben og videre til det moderne menneske og viser at mennesket ikke er evolutionens endepunkt, men videreudvikler sig og fortætter.
Det er en forsimplet model og en hel del mangler, men i sagens natur vil det være således, fordi jeg vil bruge modellen i Natur/Teknik i indskolingen og i starten af mellemtrinnet.

Trinmål efter 4. klassetrin, N/T:
  • kende hovedtræk af Jordens og livets udvikling
Trinmål efter 6. klassetrin, N/T:
  • redegøre for hovedtræk af Jordens og livets udvikling
  • beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variation, ændring af levesteder og naturlig udvælgelse
Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi.

Kirstines model af en celledeling:
Dette er et forsøg på at genskabe en af cellens faser i mitosen. Dette er anafasen, hvor kromatiderne har delt sig til kromosomer og bliver trukket fra hinanden i centromeret af tentrådene. Tentråde er proteintråde, hvis job er at trække kromosomerne fra hinanden, så cellen kan dele sig med 46 kromosomer i hver af de nye celler.

Jeg har valgt at bruge husblas og vand som en illustration af, at kerneplasma og cytoplasma på dette stadie er blevet det samme, da kernemembranen er opløst.
Arbejdet med modellen har helt klart givet mig mere viden om lige præcis denne fase i mitosen, men det har også givet en større forståelse for alle celledelingens faser.
Hvis jeg skulle lave det i undervisningen, så ville jeg få eleverne i grupper til at lave alle faserne.
Arbejdet med modeller er meget kompetencegivende. Ved denne arbejdsform bliver eleverne nødt til at have helt styr på den enkelte celledeling og får derved brugt og forstået en masse fagbegreber i deres arbejde.



søndag den 26. januar 2014

Begrebskort og intro til modulafslutning

Fredag d. 24 januar - Biologi

Denne fredag stod på begrebskort og vejledning i modulafslutningen, som foregår i næste uge.

John havde lavet fem grupper, hvor hver gruppe fik et link til en tegnefil i google drev. Her stod der nogle få ord, som skulle danne rammen om begrebskortet. Vores opgave var så at sætte flere begreber på og sætte pile imellem, som vi mener de hænger sammen. Dette er, hvad Michael, Mike og jeg kom frem til: (det skal lige nævnes at vi var meget seriøse, og at billedet fra zoologisk museum først kom på til sidst ;)

Det var en meget interessant måde at samarbejde på. Til at starte med vidste vi ikke, hvem der var med i gruppen. Vi fik bare et nummer og et link og så skulle vi gå i gang. Ret hurtigt fik vi dog luret, hvem hinanden var. Helt klart en brugbar måde at lave gruppearbejde på. Jeg vil tage den med videre i min erfaringsrygsæk. 

Efter middagspausen stod den på modulafslutning.
Kravene er: Gruppevis fremlæggelse af: Lånt/købt model, individuelle fremstillede modeller, samt fælles begrebskort. 30 min/gruppe. NB! Ingen powerpoint! Gruppen oploader pdf-fil til Fronter arkiv/modul2../modulafslutning indeholdende foto af alle modeller, begrebskortet, alle med undertekstbeskrivelser (max 5 sider!).


Vi skulle danne grupper og finde en købt/lånt model. Jeg er kommet i gruppe med Kent, Maya og Mike. En rigtig god gruppe. De andre er meget dygtige, så jeg tror, vi kommer til at supplere hinanden meget godt på fredag til fremlæggelsen. Vi valgte en model af en plantecelle. På billedet her til venstre ses tydeligt cellens grønkorn, mitokondrier (de orange) og cellens kerne (det lilla nederst). Inden fredag skal jeg have helt styr på, hvad det røde og det mørkeblå er for noget. Hullet i midten er en vakuole, som er et depotområde i cellen. Det er fyldt med vand.

Udover denne model skal vi også have lavet et begrebskort. Vi vil tage udgangspunkt i cellen, cellekernen, kromosomer, dna osv.. Men det kigger vi på på tirsdag.
Vi skal også have lavet vores egen model. Jeg har lavet en model af en af cellens mitoser (delinger); en af de sidste faser kaldet anafasen, som er der hvor kromosomerne i cellen (efter at være fordoblet) trækkes fra hinanden af tentrådene (bestemte proteiner).

Her til venstre ses et billede fra bogen af cellens anafase. Til højre er min model. Den er lavet af garn, ståltråd (dekorationstråd), vand og husblas.
Den er meget enkelt lavet, men det kræver tålmodighed og fingersnilde at få det til at se bare nogenlunde ud. Det giver eleverne (i dette tilfælde mig) en god fornemmelse af, at cellen er tredimensionel. En lidt sjov opgave, som bestemt ikke var nemt at finde en løsning på! Dette er altså mit resultat.




Kromosomer, gensplejsning og kloning


- Sådan så lektierne ud til i tirsdags. 
Her ses et skema over forskellige kromosomafvigelser
 og hyppigheden af disse
Der blev læst om karyotyper, som er antallet af kromosomer sat ind i et skema. Et normalt menneskes karyotype skrives 46,XY for en mand og 46,XX for en kvinde. 46 er antallet af kromo-somer (23 fra faren og 23 fra moren) og XY eller XX er kønnet, som bestemmes af kromosompar nr. 23. Hvis man har en kromosomafvigelse, så har man enten for mange kromosomer eller for få. For en person med Down syndrom skrives karyotypen som 47,XY + 21 også kaldet trisomi 21- Down. 
+ 21 indikere at det er kromosom 21, der er for mange af. Med teknologien i dag kan man meget tidligt i fosterstadiet (12 graviditetsuge) se ved ultralydsscanning om fostret har en kromosomafvigelse. Ved en positiv prænantal diagnostik (før fødsels diagnose) får forældreparret tilbudt en provokeret abort. Disse aborter sætter gang i en større etiks debat. Jeg er selv tilhænger af muligheden for abort, men kan godt se det problematiske i, at man, før et barn er født, bestemmer, om det er værdigt nok til at leve eller ej. 

- Puhh så blev det hele lige lidt alvorligt.. Denne etiske problematik kom vi desværre ikke meget ind på i klassen. Vi brugte meget tid på kromosomerne; på hvilke afvigelser man kan have, og hvordan de påvirker vores udvikling. John gav os en artikel om GMO-foder til kyllinger. (Danske kyllinger skal spise GMO-foder i Berlingske) Udfra denne artikel skulle vi lave et undervisningsforløb i skitseform på 12 x 45 minutter. Min gruppe valgte at lave det på 6 x 90 minutter i stedet for. 

Undervisning til 9 klasse i
Evolution, genetik og bioteknologi 
- fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse.

Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår et kendskab til genteknologiens anvendelse, samt bruger faglige begreber.
Der er taget udgangspunkt i følgende slutmål efter 9. klasse:

  • forholde sig til bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen.
  • undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen
  • anvende et hensigtsmæssigt fagsprog

Til hver lektion har nogle fagbegreber som eleverne skal arbejde med og sætte ind i et begrebskort.

6 dobbelt lektioner:
1 gang:
Intro til GMO
Udlevering af artikel
Begrebsforklaring ud fra hvad eleverne ikke forstår.
Begreber:
Genmodificerede organismer
Økologi
Gensplejsning
Biodiversitet

Begrebskort:
Kunne trække koblinger mellem celle – cellekerne – kromosom – DNA – gener

2 gang:
Intro til celler med fokus på kromosomer og DNA
Lave modeller som giver dem forståelse for DNA
Intro til gener
Lave Mendels ærteblandingsskema
Begreber:
Celle (også kønsceller)
Cellekerne
Kromosomer
DNA
Gener
Recessiv
Dominant
Genotype
Fænotype


3 gang:
Opsummering af celler, evt. ved fremlæggelser
Intro til GMO – gennemgang af teorien bag og hvordan man gør
Smage og se grøntsager øko og ikke øko.
Begreber: Celler, DNA, Gener, Recessiv, Dominant, Genotype, Fænotype, Genmodificerede organismer, Økologi, Gensplejsning, Biodiversitet

4 gang:
Gæstelærer som er for GMO (f.eks. en landmand)
Gensplejsningsfilm
Begreber:
Gener
DNA
Plasmid
Gensplejsning

5 gang:
Gæstelærer imod GMO (f.eks. fra greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening)
Læse om og se på kloning, donorgrise
Begreber:
Kloning

6 gang:
Gå på www.etiskraad.dk og læse om artikler som læreren finder velegnede til afslutning af forløbet.
Læse artiklen igen.
Debat for og imod GMO-foder
Afslutning med begrebskort
Kunne trække koblinger mellem celle – cellekerne – kromosom – DNA – gener – gensplejsning – plasmid

Nu venter jeg så bare på, at jeg kan komme til at undervise i det!

søndag den 19. januar 2014

Zoologisk museum - igen

Fredag d. 17 januar var vi igen på zoologisk museum. Denne gang for at snakke om, hvordan og hvorfor man skal undervise i evolution. Det var en meget spændende og udfordrende dag! Dygtig og inspirerende underviser!
Vi startede med at snakke om, hvorfor man skal undervise i evolutionen (udover at det står i fællesmål) Det satte en god lille diskussion i gang.

Som det fremgår af billedet fik vi et ark med forskellige elevudtalelser på bl.a. "Vi er i familie med aberne." "Muldvarpen er blind, fordi den lever under jorden." "Giraffen har tilpasset sig miljøet." Vores opgave var så at snakke om og diskurere, hvordan vi ville forholde os til disse udsagn, hvis de kom fra vores elever midt i timen. Der blev samlet op fælles, hvor vi alle var enige i, at det kommer an på situationen. Det var jo ikke forkerte udtalelser, hvis eleverne forstod dem rigtigt. Jo, vi er i familie med aberne, men ikke sådan at de er vores brødre og søstre. Vi er også en abe-art, - en primat. Så på den måde er vi i "familie" med aberne.


Efter denne øvelse og oplæg fra Karsten Elmose Vad fik vi en anden opgave, hvor vi skulle forklare hvordan dyrene havde udviklet sig evolutionsmæssigt.

Her er de to sider, vi fik til vores opgave.

Arket til ventre er en beskrivelse af vores dyr: Birkemåleren, som er en natsværmer.

Arket til højre viser de spørgsmål vi skulle svare på.

Hos birkemåleren er der to grundfarver: en hvid og en sort.

Der i mellem er der et hav af variationer. Det er denne variation, som gør at arten overlever, når miljøet ændre sig (som her i 1848 til 1895 med industrialiseringen). Der sker en naturlig selektion, hvor de hvide pludselig blev de svageste, fordi de blev tydelige på de sorte træstammer, og så blev de spist.
Her ses den hvide og sorte grundfarve til venstre og højre.
I mellem ses variationerne.
Det er godt og tydeligt eksempel på evolutionen. Det er meget brugt i skolerne, fordi det er nemmere at forholde sig til end f.eks. mennesket evolution, fordi hos birkemålerne tog det kun omkring 50 år, hvor det hos menneskene tog mange tusind og millioner af år. Denne tid (dyb tid) er svær at forstå og forholde sig til. Derimod er en tidsperiode på 50 år til at forstå, fordi vi rent faktisk kan se det. Birkemålerne er et eksempel jeg selv vil tage med i min undervisning, men den skal ikke stå alene. Det er et lidt "kedeligt" dyr sammenlignet med f.eks. en giraf.

Besøget hos zoologisk museum var meget inspirerende. Især hvis man kunne bruge noget af det i Knuthenborg. Jeg tager nok derop igen, for vi så kun halvdelen af udstillingen.






Mikroskop og celler

Tirsdag d. 14 januar var vi på seminariet og så på celler.

Vi havde først en oplæg fra John, hvor vi snakkede om gener. Dominante egenskaber og recessive egenskaber. Anisette og jeg lavede et skema over Mendels ærteplanter, hvor vi skulle vælge to egenskaber per plante. Som det fremgår af skemaet valgte vi to rødviolette og høje planter, men med kodning for både hvid og lav. Det vi fik ud af det var:

Ærteplante:
Han/Hun
RH
Rh
rH
rh
RH
RRHH (rød + høj)
RRHh (rød + høj)
RrHH (rød + høj)
RrHh (rød + høj
Rh
RRHh (rød + høj)
Rrhh (rød + lav)
RrHh (rød + høj)
Rrhh (rød + lav)     
rH
RrHH (rød + høj)
RrHh (rød + høj)
rrHH (hvid + høj)
rrHh (hvid + høj)
rh
RrHh (rød + høj)
Rrhh (rød + lav)
rrHh (hvid + høj)
rrhh (hvid + lav)

R = rødviolette blomster                Rødviolet + Høj = 9 stk
r = hvide blomster                         Rødviolet + lav = 3 stk
H = høj plante                               hvid + Høj = 3 stk
h = lav plante                                hvid + lav = 1 stk

Fire fænotyper (fire forskellige slags ærteplanter)

Her fremgår det, at vi fik et resultat, som hedder 3:1 (12 røde mod 4 hvide = 3:1) & (12 høje mod 4 lave = 3:1) Præsis som Mendel gjorde.
Starter man med en "ren" kilde Som f.eks. rødviolet og parre den med en ren hvid får man kun rødviolette blomster, fordi den rødviolette er dominant og den hvide er recessiv. I anden fase får man vores resultat 3:1.

Vi snakkede også om epistasiEpistasi er når et gen-par dominere over et andet gen-par. F.eks. genet, for om man får farve, dominerer over den farve, man kan få. 
Et eksempel er albinogenet hos kaniner:

Han/Hun
FA
Fa
fA
fa
FA
FFAA (farve + augoti)
FFAa (farve + augoti)
FfAA (farve + augoti)
FfAa (farve + augoti)
Fa
FFAa (farve + augoti)
Ffaa (farvet + sort)
FfAa (farve + augoti)
Ffaa (farvet + sort)
fA
FfAA (farve + augoti)
FfAa (farve + augoti)
ffAA (ingen farve → albino)
ffAa (ingen farve → albino)
fa
FfAa (farve + augoti)
Ffaa (farvet + sort)
ffAa (ingen farve → albino)
ffaa (ingen farve → albino)

F = man kan få farve                                           farve + augoti = 9 stk
f = man kan ikke få farve (albino)                        farve + sort = 3 stk
A = augoti                                                          ingen farve → albino = 4 stk
a = sort


Kun tre fænotyper.
Men det er stadigvæk 3:1. 12 med farve og 4 uden farve. 3 sorte og 9 augoti = 3:1.

Efter forkostpausen fik vi to valgmuligheder: Vi kunne se nogle film om cellens forskellige faser i mitosen. Eller vi kunne gå direkte i laboratoriet og med hjælp fra bogen prøve at finde de forskellige faser.

Jeg valgte at gå i laboratoriet først. Det gjorde jeg, fordi det ville være sådan, jeg underviste mine elever. En kort intro til emnet og så ud og have fingrene i det, for til sidst at se på hvilke resultater der kom ud af det. (i min fagdag i praktikken var det netop den oplevelse eleverne havde: Først så de kyllingens muskler og gangen efter fik de forklaringerne på de forskellige muskletyper, som de havde fundet)
Her kiggede vi på tværsnit af planter. Målet var at finde celler i forskellige faser.
Vi startede med at kigge i bogen for at se, hvordan de forskellige faser ser ud.
Jeg har på billedet ovenfor markeret telofasen hos en løgcelle, fordi vi mener, det var en af de faser, vi så i mikroskopet.

Her ses tværsnittet af løget (taget med en mobiltelefon gennem mikroskopet med hjælp fra Michael). Telofasen er markeret med rødt.

Efter vi havde kigget i mikroskoperne i et godt stykke tid mødtes vi i klassen til en fælles opsamling og evaluering.

Det var en meget spændende og inspirerende dag. Helt klart noget jeg vil tage med videre, når jeg selv skal til at undervise. (og så var de der skemaer bare vildt sjove at lave ;)

søndag den 12. januar 2014

DNA, RNA og Proteinsyntese

Fredag d. 10 januar var vi på seminariet og havde om DNA og RNA. 
Puhh, her er noget, der virkelig skal læses op på! Det er svært...

Vi blev bedt om i grupper at samle et DNA-molekyle. (eller dvs. kun en lille del af et DNA-molekyle, ellers havde det jo været flere meter langt) Det var ret interessant at få DNA-molekylet udfoldet på denne måde. Det gav mig en bedre fornemmelse af hvordan det hænger sammen. Replikation, hvor DNA'et bliver fordoblet inden en celledeling. Transskription, hvor DNA'et kopieres til RNA. Translation, hvor RNA'et laver protein.

Herefter skulle vi gøre os nogle tanker om brugen af denne model i undevisningen i folkeskolen. Disse tanker kommer her:

Undervisning i 9 klasse i DNA, RNA og proteinsyntese 
ved brug af et DNA-molekylesæt

DNA, RNA og Proteinsyntesen

Evt. som et tværfagligt forløb med fysik/kemi

Fordele ved brug af et købt modelsæt:
  • Det gøres klart for eleverne, at baserne ikke sættes tilfældig sammen. Men at parrene godt kan komme i vilkårlig rækkefølge.
  • Det kan give eleverne et billede på, hvad der sker ved en mutation.
  • Det giver et godt billede af, at DNA-molekylet er en rummelig opbygning.

Ulemper:
  • Det kan gå for meget byg-og-leg i det i stedet for byg-og-lær. Det kan evt. løses ved at sætte tid på aktiviteten.

Undervisningsforslag:
Det skal gøres meget tydeligt for eleverne hvilke dele af sættet, der er en del af DNA'et. De gennemsigtige plastikperler, metalstangen og foden er kun med for at synliggøre DNA-molekylet. Når modellen er samlet bør man tage stang, perler og fod væk, så molekylet ligger frit.

Målene skal være tydelige også for eleverne.

Hvis vi selv skal undervise i det:
  • Man kunne få eleverne til at lave stopmotion eller drama over DNA'ets opbygning. På den måde kan man også få dem til at splitte molekylet op og lave replikation, transskription og translation.
  • Ved stopmotion kan eleverne bruge begreberne mens de laver filmene. Så skal de heller ikke bekymre sig om at kunne huske det korrekte ved en fremlæggelse. De husker måske også begreberne bedre ved det grundige arbejde med filmen.



Celle, cellekerne, kromosom og DNA




Zoologisk museum

Så er vi tilbage efter en dejlig lang og velfortjent juleferie!

Første dag var en tur til Zoologisk museum i København. Her skulle vi se på og snakke om evolutionen. Vi mødtes med vores underviser og guide fra museet, Bent. Herefter blev vi delt op i fem grupper. Hver gruppe skulle så vælge et dyr i sprit. Vi valgte hvide mus.

Her ser I det ene glas med 10 hvide mus (vi skulle bruge to glas). Spritten er ikke så klar længere. Normalt er jeg ikke sart, men denne muse-snaps var bestemt ikke min kop te. Føj, hvor de stank!

Opgaven var derefter at tage et af dyrene op og beskrive det i et hverdagssprog. Og kun beskrive det vi kunne se. Dvs. et lille dyr med en hale på længde med kroppen. Det er hvidt med pels. Har små poter med fem tæer og kløer på hver pote, osv...
Det var en ret interessant opgave, som jeg erfarede i praktikken, at eleverne har svært ved. De kommer nemt til at fortælle ting, som de tænker sig til, men ikke nødvendigvis kan se. Som f.eks. at dyret har et skelet.
Det ved vi jo (i teorien) ikke før vi har skåret det op.

Herefter blev vi bedt om at komme med en hypotese om vores dyr. Det skulle være noget man kunne eftervise ved at måle eller veje dyret. Vi vejede vores mus, og den vejede 40,9 g. Derfor lød vores hypotese:

Alle dyrene vejer mellem 38 g og 42 g.



Det skulle vi så eftervise ved at veje alle musene og notere vægten ned i skemaet her ovenfor. Efter at have vejet dyrene så vi tydeligt at vores hypotese ikke holdt. Flere af dyrene havde en vægt uden for vores snævre skala.
Her på søjlediagrammet kan I se, at det røde er de mus, som var inden for vores interval. Hvilket jo på ingen måde er største delen af musene.

Opgaven viste os at selv inden for den helt samme art, som lever det samme sted under samme betingelser er der afvigelser. Disse afvigelser er dem som nogle gange får lov til at overleve gennem generationer. Et godt eksempel er giraffen. Den har over lang tid udviklet en utrolig lang hals. Det har den, fordi der blandt de første giraffer var nogle stykker som havde en lidt længere hals end de andre. Disse giraffer fik derved nemmere ved at få mad, og deres chancer for overlevelse var derfor bedre end de andre. Dette medfører over tid, at giraffernes halslængdes gennemsnit er steget.






Som en afslutning på dagen så vi på menneskets evolution.

Her skulle vi undersøge fire forskellige kranier. Et chimpansekranie (? - nu), et afarensiskranie (3,9 - 2,9 mio år), et erectuskranie (1,9 - 0,03 mio år) og et sapienskranie (200.000 år - nu). Der skulle findes forskelle og ligheder og den vej igennem finde videnskabelige forklaringer på, at vi laver mad, har tøj på og går oprejst. siden den første menneskeabe.
Interessant at man ved at se på nakkehullet i kranierne kan sige om dyret gik på alle fire eller på to ben. Det var tydeligt på chimpansekraniet, at denne abe gik på alle fire, hvorimod de andre gik på to ben. Altså er denne udvikling sket mellem chimpansen og afarensis for senest 3,9 mio år siden. Det var mellem afarensis og erectus, at man begyndte at tilberede maden. Det kan ses på deres kæber. Afarensis kæben er meget større og kraftigere, hvor erectus kæben er blevet smallere. Det viser at behovet for stærke kæber ikke længere var relevant pga. tilberedt mad. Ild!
Et Afarensis og Erectus kranie.
Det var en rigtig spændende dag. Jeg ser frem til endnu en dag d. 17 januar, hvor vi skal tilbage og have mere evolutionsundervisning.

Dette er et link til zoologisk museums hjemmeside om Menneskedyret