Mikroskop og celler

Tirsdag d. 14 januar var vi på seminariet og så på celler.

Vi havde først en oplæg fra John, hvor vi snakkede om gener. Dominante egenskaber og recessive egenskaber. Anisette og jeg lavede et skema over Mendels ærteplanter, hvor vi skulle vælge to egenskaber per plante. Som det fremgår af skemaet valgte vi to rødviolette og høje planter, men med kodning for både hvid og lav. Det vi fik ud af det var:

Ærteplante:

Han/Hun	RH	Rh	rH	rh
RH	RRHH (rød + høj)	RRHh (rød + høj)	RrHH (rød + høj)	RrHh (rød + høj
Rh	RRHh (rød + høj)	Rrhh (rød + lav)	RrHh (rød + høj)	Rrhh (rød + lav)
rH	RrHH (rød + høj)	RrHh (rød + høj)	rrHH (hvid + høj)	rrHh (hvid + høj)
rh	RrHh (rød + høj)	Rrhh (rød + lav)	rrHh (hvid + høj)	rrhh (hvid + lav)

R = rødviolette blomster                Rødviolet + Høj = 9 stk

r = hvide blomster                         Rødviolet + lav = 3 stk

H = høj plante                               hvid + Høj = 3 stk

h = lav plante                                hvid + lav = 1 stk

Fire fænotyper (fire forskellige slags ærteplanter)

Her fremgår det, at vi fik et resultat, som hedder 3:1 (12 røde mod 4 hvide = 3:1) & (12 høje mod 4 lave = 3:1) Præsis som Mendel gjorde.

Starter man med en "ren" kilde Som f.eks. rødviolet og parre den med en ren hvid får man kun rødviolette blomster, fordi den rødviolette er dominant og den hvide er recessiv. I anden fase får man vores resultat 3:1.

Vi snakkede også om epistasi. Epistasi er når et gen-par dominere over et andet gen-par. F.eks. genet, for om man får farve, dominerer over den farve, man kan få. 

Et eksempel er albinogenet hos kaniner:

Han/Hun	FA	Fa	fA	fa
FA	FFAA (farve + augoti)	FFAa (farve + augoti)	FfAA (farve + augoti)	FfAa (farve + augoti)
Fa	FFAa (farve + augoti)	Ffaa (farvet + sort)	FfAa (farve + augoti)	Ffaa (farvet + sort)
fA	FfAA (farve + augoti)	FfAa (farve + augoti)	ffAA (ingen farve → albino)	ffAa (ingen farve → albino)
fa	FfAa (farve + augoti)	Ffaa (farvet + sort)	ffAa (ingen farve → albino)	ffaa (ingen farve → albino)

F = man kan få farve                                           farve + augoti = 9 stk

f = man kan ikke få farve (albino)                        farve + sort = 3 stk

A = augoti                                                          ingen farve → albino = 4 stk

a = sort

Kun tre fænotyper.

Men det er stadigvæk 3:1. 12 med farve og 4 uden farve. 3 sorte og 9 augoti = 3:1.

Efter forkostpausen fik vi to valgmuligheder: Vi kunne se nogle film om cellens forskellige faser i mitosen. Eller vi kunne gå direkte i laboratoriet og med hjælp fra bogen prøve at finde de forskellige faser.

Jeg valgte at gå i laboratoriet først. Det gjorde jeg, fordi det ville være sådan, jeg underviste mine elever. En kort intro til emnet og så ud og have fingrene i det, for til sidst at se på hvilke resultater der kom ud af det. (i min fagdag i praktikken var det netop den oplevelse eleverne havde: Først så de kyllingens muskler og gangen efter fik de forklaringerne på de forskellige muskletyper, som de havde fundet)

Her kiggede vi på tværsnit af planter. Målet var at finde celler i forskellige faser.

Vi startede med at kigge i bogen for at se, hvordan de forskellige faser ser ud.

Jeg har på billedet ovenfor markeret telofasen hos en løgcelle, fordi vi mener, det var en af de faser, vi så i mikroskopet.

Her ses tværsnittet af løget (taget med en mobiltelefon gennem mikroskopet med hjælp fra Michael). Telofasen er markeret med rødt.

Efter vi havde kigget i mikroskoperne i et godt stykke tid mødtes vi i klassen til en fælles opsamling og evaluering.

Det var en meget spændende og inspirerende dag. Helt klart noget jeg vil tage med videre, når jeg selv skal til at undervise. (og så var de der skemaer bare vildt sjove at lave ;)