Kromosomer, gensplejsning og kloning

- Sådan så lektierne ud til i tirsdags. 

Her ses et skema over forskellige kromosomafvigelser
 og hyppigheden af disse

Der blev læst om karyotyper, som er antallet af kromosomer sat ind i et skema. Et normalt menneskes karyotype skrives 46,XY for en mand og 46,XX for en kvinde. 46 er antallet af kromo-somer (23 fra faren og 23 fra moren) og XY eller XX er kønnet, som bestemmes af kromosompar nr. 23. Hvis man har en kromosomafvigelse, så har man enten for mange kromosomer eller for få. For en person med Down syndrom skrives karyotypen som 47,XY + 21 også kaldet trisomi 21- Down. 

+ 21 indikere at det er kromosom 21, der er for mange af. Med teknologien i dag kan man meget tidligt i fosterstadiet (12 graviditetsuge) se ved ultralydsscanning om fostret har en kromosomafvigelse. Ved en positiv prænantal diagnostik (før fødsels diagnose) får forældreparret tilbudt en provokeret abort. Disse aborter sætter gang i en større etiks debat. Jeg er selv tilhænger af muligheden for abort, men kan godt se det problematiske i, at man, før et barn er født, bestemmer, om det er værdigt nok til at leve eller ej. 

- Puhh så blev det hele lige lidt alvorligt.. Denne etiske problematik kom vi desværre ikke meget ind på i klassen. Vi brugte meget tid på kromosomerne; på hvilke afvigelser man kan have, og hvordan de påvirker vores udvikling. John gav os en artikel om GMO-foder til kyllinger. (Danske kyllinger skal spise GMO-foder i Berlingske) Udfra denne artikel skulle vi lave et undervisningsforløb i skitseform på 12 x 45 minutter. Min gruppe valgte at lave det på 6 x 90 minutter i stedet for. 

Undervisning til 9 klasse i

Evolution, genetik og bioteknologi 

- fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse.

Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår et kendskab til genteknologiens anvendelse, samt bruger faglige begreber.

Der er taget udgangspunkt i følgende slutmål efter 9. klasse:

• forholde sig til bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen.
• undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen
• anvende et hensigtsmæssigt fagsprog

Til hver lektion har nogle fagbegreber som eleverne skal arbejde med og sætte ind i et begrebskort.

6 dobbelt lektioner:

1 gang:

Intro til GMO

Udlevering af artikel

Begrebsforklaring ud fra hvad eleverne ikke forstår.

Begreber:

Genmodificerede organismer

Økologi

Gensplejsning

Biodiversitet

Begrebskort:

Kunne trække koblinger mellem celle – cellekerne – kromosom – DNA – gener

2 gang:

Intro til celler med fokus på kromosomer og DNA

Lave modeller som giver dem forståelse for DNA

Intro til gener

Lave Mendels ærteblandingsskema

Begreber:

Celle (også kønsceller)

Cellekerne

Kromosomer

DNA

Gener

Recessiv

Dominant

Genotype

Fænotype

3 gang:

Opsummering af celler, evt. ved fremlæggelser

Intro til GMO – gennemgang af teorien bag og hvordan man gør

Smage og se grøntsager øko og ikke øko.

Begreber: Celler, DNA, Gener, Recessiv, Dominant, Genotype, Fænotype, Genmodificerede organismer, Økologi, Gensplejsning, Biodiversitet

4 gang:

Gæstelærer som er for GMO (f.eks. en landmand)

Gensplejsningsfilm

Begreber:

Gener

DNA

Plasmid

Gensplejsning

5 gang:

Gæstelærer imod GMO (f.eks. fra greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening)

Læse om og se på kloning, donorgrise

Begreber:

Kloning

6 gang:

Gå på www.etiskraad.dk og læse om artikler som læreren finder velegnede til afslutning af forløbet.

Læse artiklen igen.

Debat for og imod GMO-foder

Afslutning med begrebskort

Kunne trække koblinger mellem celle – cellekerne – kromosom – DNA – gener – gensplejsning – plasmid

Nu venter jeg så bare på, at jeg kan komme til at undervise i det!