Biologi for snegle

Biologi for snegle

søndag den 12. januar 2014

DNA, RNA og Proteinsyntese

Fredag d. 10 januar var vi på seminariet og havde om DNA og RNA. 
Puhh, her er noget, der virkelig skal læses op på! Det er svært...

Vi blev bedt om i grupper at samle et DNA-molekyle. (eller dvs. kun en lille del af et DNA-molekyle, ellers havde det jo været flere meter langt) Det var ret interessant at få DNA-molekylet udfoldet på denne måde. Det gav mig en bedre fornemmelse af hvordan det hænger sammen. Replikation, hvor DNA'et bliver fordoblet inden en celledeling. Transskription, hvor DNA'et kopieres til RNA. Translation, hvor RNA'et laver protein.

Herefter skulle vi gøre os nogle tanker om brugen af denne model i undevisningen i folkeskolen. Disse tanker kommer her:

Undervisning i 9 klasse i DNA, RNA og proteinsyntese 
ved brug af et DNA-molekylesæt

DNA, RNA og Proteinsyntesen

Evt. som et tværfagligt forløb med fysik/kemi

Fordele ved brug af et købt modelsæt:
  • Det gøres klart for eleverne, at baserne ikke sættes tilfældig sammen. Men at parrene godt kan komme i vilkårlig rækkefølge.
  • Det kan give eleverne et billede på, hvad der sker ved en mutation.
  • Det giver et godt billede af, at DNA-molekylet er en rummelig opbygning.

Ulemper:
  • Det kan gå for meget byg-og-leg i det i stedet for byg-og-lær. Det kan evt. løses ved at sætte tid på aktiviteten.

Undervisningsforslag:
Det skal gøres meget tydeligt for eleverne hvilke dele af sættet, der er en del af DNA'et. De gennemsigtige plastikperler, metalstangen og foden er kun med for at synliggøre DNA-molekylet. Når modellen er samlet bør man tage stang, perler og fod væk, så molekylet ligger frit.

Målene skal være tydelige også for eleverne.

Hvis vi selv skal undervise i det:
  • Man kunne få eleverne til at lave stopmotion eller drama over DNA'ets opbygning. På den måde kan man også få dem til at splitte molekylet op og lave replikation, transskription og translation.
  • Ved stopmotion kan eleverne bruge begreberne mens de laver filmene. Så skal de heller ikke bekymre sig om at kunne huske det korrekte ved en fremlæggelse. De husker måske også begreberne bedre ved det grundige arbejde med filmen.



Celle, cellekerne, kromosom og DNA




Ingen kommentarer:

Send en kommentar