Begrebskort og intro til modulafslutning

Fredag d. 24 januar - Biologi

Denne fredag stod på begrebskort og vejledning i modulafslutningen, som foregår i næste uge.

John havde lavet fem grupper, hvor hver gruppe fik et link til en tegnefil i google drev. Her stod der nogle få ord, som skulle danne rammen om begrebskortet. Vores opgave var så at sætte flere begreber på og sætte pile imellem, som vi mener de hænger sammen. Dette er, hvad Michael, Mike og jeg kom frem til: (det skal lige nævnes at vi var meget seriøse, og at billedet fra zoologisk museum først kom på til sidst ;)

Det var en meget interessant måde at samarbejde på. Til at starte med vidste vi ikke, hvem der var med i gruppen. Vi fik bare et nummer og et link og så skulle vi gå i gang. Ret hurtigt fik vi dog luret, hvem hinanden var. Helt klart en brugbar måde at lave gruppearbejde på. Jeg vil tage den med videre i min erfaringsrygsæk. 

Efter middagspausen stod den på modulafslutning.
Kravene er: Gruppevis fremlæggelse af: Lånt/købt model, individuelle fremstillede modeller, samt fælles begrebskort. 30 min/gruppe. NB! Ingen powerpoint! Gruppen oploader pdf-fil til Fronter arkiv/modul2../modulafslutning indeholdende foto af alle modeller, begrebskortet, alle med undertekstbeskrivelser (max 5 sider!).


Vi skulle danne grupper og finde en købt/lånt model. Jeg er kommet i gruppe med Kent, Maya og Mike. En rigtig god gruppe. De andre er meget dygtige, så jeg tror, vi kommer til at supplere hinanden meget godt på fredag til fremlæggelsen. Vi valgte en model af en plantecelle. På billedet her til venstre ses tydeligt cellens grønkorn, mitokondrier (de orange) og cellens kerne (det lilla nederst). Inden fredag skal jeg have helt styr på, hvad det røde og det mørkeblå er for noget. Hullet i midten er en vakuole, som er et depotområde i cellen. Det er fyldt med vand.

Udover denne model skal vi også have lavet et begrebskort. Vi vil tage udgangspunkt i cellen, cellekernen, kromosomer, dna osv.. Men det kigger vi på på tirsdag.
Vi skal også have lavet vores egen model. Jeg har lavet en model af en af cellens mitoser (delinger); en af de sidste faser kaldet anafasen, som er der hvor kromosomerne i cellen (efter at være fordoblet) trækkes fra hinanden af tentrådene (bestemte proteiner).

Her til venstre ses et billede fra bogen af cellens anafase. Til højre er min model. Den er lavet af garn, ståltråd (dekorationstråd), vand og husblas.
Den er meget enkelt lavet, men det kræver tålmodighed og fingersnilde at få det til at se bare nogenlunde ud. Det giver eleverne (i dette tilfælde mig) en god fornemmelse af, at cellen er tredimensionel. En lidt sjov opgave, som bestemt ikke var nemt at finde en løsning på! Dette er altså mit resultat.

Kromosomer, gensplejsning og kloning

- Sådan så lektierne ud til i tirsdags. 

Her ses et skema over forskellige kromosomafvigelser
 og hyppigheden af disse

Der blev læst om karyotyper, som er antallet af kromosomer sat ind i et skema. Et normalt menneskes karyotype skrives 46,XY for en mand og 46,XX for en kvinde. 46 er antallet af kromo-somer (23 fra faren og 23 fra moren) og XY eller XX er kønnet, som bestemmes af kromosompar nr. 23. Hvis man har en kromosomafvigelse, så har man enten for mange kromosomer eller for få. For en person med Down syndrom skrives karyotypen som 47,XY + 21 også kaldet trisomi 21- Down. 

+ 21 indikere at det er kromosom 21, der er for mange af. Med teknologien i dag kan man meget tidligt i fosterstadiet (12 graviditetsuge) se ved ultralydsscanning om fostret har en kromosomafvigelse. Ved en positiv prænantal diagnostik (før fødsels diagnose) får forældreparret tilbudt en provokeret abort. Disse aborter sætter gang i en større etiks debat. Jeg er selv tilhænger af muligheden for abort, men kan godt se det problematiske i, at man, før et barn er født, bestemmer, om det er værdigt nok til at leve eller ej. 

- Puhh så blev det hele lige lidt alvorligt.. Denne etiske problematik kom vi desværre ikke meget ind på i klassen. Vi brugte meget tid på kromosomerne; på hvilke afvigelser man kan have, og hvordan de påvirker vores udvikling. John gav os en artikel om GMO-foder til kyllinger. (Danske kyllinger skal spise GMO-foder i Berlingske) Udfra denne artikel skulle vi lave et undervisningsforløb i skitseform på 12 x 45 minutter. Min gruppe valgte at lave det på 6 x 90 minutter i stedet for. 

Undervisning til 9 klasse i

Evolution, genetik og bioteknologi 

- fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse.

Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår et kendskab til genteknologiens anvendelse, samt bruger faglige begreber.

Der er taget udgangspunkt i følgende slutmål efter 9. klasse:

• forholde sig til bioteknologiers anvendelse og betydning for den enkelte, samfundet og naturen.
• undersøge og forklare almene biologiske processer i fødevareproduktionen
• anvende et hensigtsmæssigt fagsprog

Til hver lektion har nogle fagbegreber som eleverne skal arbejde med og sætte ind i et begrebskort.

6 dobbelt lektioner:

1 gang:

Intro til GMO

Udlevering af artikel

Begrebsforklaring ud fra hvad eleverne ikke forstår.

Begreber:

Genmodificerede organismer

Økologi

Gensplejsning

Biodiversitet

Begrebskort:

Kunne trække koblinger mellem celle – cellekerne – kromosom – DNA – gener

2 gang:

Intro til celler med fokus på kromosomer og DNA

Lave modeller som giver dem forståelse for DNA

Intro til gener

Lave Mendels ærteblandingsskema

Begreber:

Celle (også kønsceller)

Cellekerne

Kromosomer

DNA

Gener

Recessiv

Dominant

Genotype

Fænotype

3 gang:

Opsummering af celler, evt. ved fremlæggelser

Intro til GMO – gennemgang af teorien bag og hvordan man gør

Smage og se grøntsager øko og ikke øko.

Begreber: Celler, DNA, Gener, Recessiv, Dominant, Genotype, Fænotype, Genmodificerede organismer, Økologi, Gensplejsning, Biodiversitet

4 gang:

Gæstelærer som er for GMO (f.eks. en landmand)

Gensplejsningsfilm

Begreber:

Gener

DNA

Plasmid

Gensplejsning

5 gang:

Gæstelærer imod GMO (f.eks. fra greenpeace, Danmarks Naturfredningsforening)

Læse om og se på kloning, donorgrise

Begreber:

Kloning

6 gang:

Gå på www.etiskraad.dk og læse om artikler som læreren finder velegnede til afslutning af forløbet.

Læse artiklen igen.

Debat for og imod GMO-foder

Afslutning med begrebskort

Kunne trække koblinger mellem celle – cellekerne – kromosom – DNA – gener – gensplejsning – plasmid

Nu venter jeg så bare på, at jeg kan komme til at undervise i det!

Zoologisk museum - igen

Fredag d. 17 januar var vi igen på zoologisk museum. Denne gang for at snakke om, hvordan og hvorfor man skal undervise i evolution. Det var en meget spændende og udfordrende dag! Dygtig og inspirerende underviser!
Vi startede med at snakke om, hvorfor man skal undervise i evolutionen (udover at det står i fællesmål) Det satte en god lille diskussion i gang.

Som det fremgår af billedet fik vi et ark med forskellige elevudtalelser på bl.a. "Vi er i familie med aberne." "Muldvarpen er blind, fordi den lever under jorden." "Giraffen har tilpasset sig miljøet." Vores opgave var så at snakke om og diskurere, hvordan vi ville forholde os til disse udsagn, hvis de kom fra vores elever midt i timen. Der blev samlet op fælles, hvor vi alle var enige i, at det kommer an på situationen. Det var jo ikke forkerte udtalelser, hvis eleverne forstod dem rigtigt. Jo, vi er i familie med aberne, men ikke sådan at de er vores brødre og søstre. Vi er også en abe-art, - en primat. Så på den måde er vi i "familie" med aberne.


Efter denne øvelse og oplæg fra Karsten Elmose Vad fik vi en anden opgave, hvor vi skulle forklare hvordan dyrene havde udviklet sig evolutionsmæssigt.

Her er de to sider, vi fik til vores opgave.

Arket til ventre er en beskrivelse af vores dyr: Birkemåleren, som er en natsværmer.

Arket til højre viser de spørgsmål vi skulle svare på.

Hos birkemåleren er der to grundfarver: en hvid og en sort.

Der i mellem er der et hav af variationer. Det er denne variation, som gør at arten overlever, når miljøet ændre sig (som her i 1848 til 1895 med industrialiseringen). Der sker en naturlig selektion, hvor de hvide pludselig blev de svageste, fordi de blev tydelige på de sorte træstammer, og så blev de spist.

Her ses den hvide og sorte grundfarve til venstre og højre.
I mellem ses variationerne.

Det er godt og tydeligt eksempel på evolutionen. Det er meget brugt i skolerne, fordi det er nemmere at forholde sig til end f.eks. mennesket evolution, fordi hos birkemålerne tog det kun omkring 50 år, hvor det hos menneskene tog mange tusind og millioner af år. Denne tid (dyb tid) er svær at forstå og forholde sig til. Derimod er en tidsperiode på 50 år til at forstå, fordi vi rent faktisk kan se det. Birkemålerne er et eksempel jeg selv vil tage med i min undervisning, men den skal ikke stå alene. Det er et lidt "kedeligt" dyr sammenlignet med f.eks. en giraf.

Besøget hos zoologisk museum var meget inspirerende. Især hvis man kunne bruge noget af det i Knuthenborg. Jeg tager nok derop igen, for vi så kun halvdelen af udstillingen.

Mikroskop og celler

Tirsdag d. 14 januar var vi på seminariet og så på celler.

Vi havde først en oplæg fra John, hvor vi snakkede om gener. Dominante egenskaber og recessive egenskaber. Anisette og jeg lavede et skema over Mendels ærteplanter, hvor vi skulle vælge to egenskaber per plante. Som det fremgår af skemaet valgte vi to rødviolette og høje planter, men med kodning for både hvid og lav. Det vi fik ud af det var:

Ærteplante:

Han/Hun	RH	Rh	rH	rh
RH	RRHH (rød + høj)	RRHh (rød + høj)	RrHH (rød + høj)	RrHh (rød + høj
Rh	RRHh (rød + høj)	Rrhh (rød + lav)	RrHh (rød + høj)	Rrhh (rød + lav)
rH	RrHH (rød + høj)	RrHh (rød + høj)	rrHH (hvid + høj)	rrHh (hvid + høj)
rh	RrHh (rød + høj)	Rrhh (rød + lav)	rrHh (hvid + høj)	rrhh (hvid + lav)

R = rødviolette blomster                Rødviolet + Høj = 9 stk

r = hvide blomster                         Rødviolet + lav = 3 stk

H = høj plante                               hvid + Høj = 3 stk

h = lav plante                                hvid + lav = 1 stk

Fire fænotyper (fire forskellige slags ærteplanter)

Her fremgår det, at vi fik et resultat, som hedder 3:1 (12 røde mod 4 hvide = 3:1) & (12 høje mod 4 lave = 3:1) Præsis som Mendel gjorde.

Starter man med en "ren" kilde Som f.eks. rødviolet og parre den med en ren hvid får man kun rødviolette blomster, fordi den rødviolette er dominant og den hvide er recessiv. I anden fase får man vores resultat 3:1.

Vi snakkede også om epistasi. Epistasi er når et gen-par dominere over et andet gen-par. F.eks. genet, for om man får farve, dominerer over den farve, man kan få. 

Et eksempel er albinogenet hos kaniner:

Han/Hun	FA	Fa	fA	fa
FA	FFAA (farve + augoti)	FFAa (farve + augoti)	FfAA (farve + augoti)	FfAa (farve + augoti)
Fa	FFAa (farve + augoti)	Ffaa (farvet + sort)	FfAa (farve + augoti)	Ffaa (farvet + sort)
fA	FfAA (farve + augoti)	FfAa (farve + augoti)	ffAA (ingen farve → albino)	ffAa (ingen farve → albino)
fa	FfAa (farve + augoti)	Ffaa (farvet + sort)	ffAa (ingen farve → albino)	ffaa (ingen farve → albino)

F = man kan få farve                                           farve + augoti = 9 stk

f = man kan ikke få farve (albino)                        farve + sort = 3 stk

A = augoti                                                          ingen farve → albino = 4 stk

a = sort

Kun tre fænotyper.

Men det er stadigvæk 3:1. 12 med farve og 4 uden farve. 3 sorte og 9 augoti = 3:1.

Efter forkostpausen fik vi to valgmuligheder: Vi kunne se nogle film om cellens forskellige faser i mitosen. Eller vi kunne gå direkte i laboratoriet og med hjælp fra bogen prøve at finde de forskellige faser.

Jeg valgte at gå i laboratoriet først. Det gjorde jeg, fordi det ville være sådan, jeg underviste mine elever. En kort intro til emnet og så ud og have fingrene i det, for til sidst at se på hvilke resultater der kom ud af det. (i min fagdag i praktikken var det netop den oplevelse eleverne havde: Først så de kyllingens muskler og gangen efter fik de forklaringerne på de forskellige muskletyper, som de havde fundet)

Her kiggede vi på tværsnit af planter. Målet var at finde celler i forskellige faser.

Vi startede med at kigge i bogen for at se, hvordan de forskellige faser ser ud.

Jeg har på billedet ovenfor markeret telofasen hos en løgcelle, fordi vi mener, det var en af de faser, vi så i mikroskopet.

Her ses tværsnittet af løget (taget med en mobiltelefon gennem mikroskopet med hjælp fra Michael). Telofasen er markeret med rødt.

Efter vi havde kigget i mikroskoperne i et godt stykke tid mødtes vi i klassen til en fælles opsamling og evaluering.

Det var en meget spændende og inspirerende dag. Helt klart noget jeg vil tage med videre, når jeg selv skal til at undervise. (og så var de der skemaer bare vildt sjove at lave ;)

DNA, RNA og Proteinsyntese

Fredag d. 10 januar var vi på seminariet og havde om DNA og RNA. 

Puhh, her er noget, der virkelig skal læses op på! Det er svært...

Vi blev bedt om i grupper at samle et DNA-molekyle. (eller dvs. kun en lille del af et DNA-molekyle, ellers havde det jo været flere meter langt) Det var ret interessant at få DNA-molekylet udfoldet på denne måde. Det gav mig en bedre fornemmelse af hvordan det hænger sammen. Replikation, hvor DNA'et bliver fordoblet inden en celledeling. Transskription, hvor DNA'et kopieres til RNA. Translation, hvor RNA'et laver protein.

Herefter skulle vi gøre os nogle tanker om brugen af denne model i undevisningen i folkeskolen. Disse tanker kommer her:

Undervisning i 9 klasse i DNA, RNA og proteinsyntese 

ved brug af et DNA-molekylesæt

DNA, RNA og Proteinsyntesen

Evt. som et tværfagligt forløb med fysik/kemi

Fordele ved brug af et købt modelsæt:

• Det gøres klart for eleverne, at baserne ikke sættes tilfældig sammen. Men at parrene godt kan komme i vilkårlig rækkefølge.
• Det kan give eleverne et billede på, hvad der sker ved en mutation.
• Det giver et godt billede af, at DNA-molekylet er en rummelig opbygning.

Ulemper:

• Det kan gå for meget byg-og-leg i det i stedet for byg-og-lær. Det kan evt. løses ved at sætte tid på aktiviteten.

Undervisningsforslag:

Det skal gøres meget tydeligt for eleverne hvilke dele af sættet, der er en del af DNA'et. De gennemsigtige plastikperler, metalstangen og foden er kun med for at synliggøre DNA-molekylet. Når modellen er samlet bør man tage stang, perler og fod væk, så molekylet ligger frit.

Målene skal være tydelige også for eleverne.

Hvis vi selv skal undervise i det:

• Man kunne få eleverne til at lave stopmotion eller drama over DNA'ets opbygning. På den måde kan man også få dem til at splitte molekylet op og lave replikation, transskription og translation.
• Ved stopmotion kan eleverne bruge begreberne mens de laver filmene. Så skal de heller ikke bekymre sig om at kunne huske det korrekte ved en fremlæggelse. De husker måske også begreberne bedre ved det grundige arbejde med filmen.

Celle, cellekerne, kromosom og DNA

Zoologisk museum

Så er vi tilbage efter en dejlig lang og velfortjent juleferie!

Første dag var en tur til Zoologisk museum i København. Her skulle vi se på og snakke om evolutionen. Vi mødtes med vores underviser og guide fra museet, Bent. Herefter blev vi delt op i fem grupper. Hver gruppe skulle så vælge et dyr i sprit. Vi valgte hvide mus.

Her ser I det ene glas med 10 hvide mus (vi skulle bruge to glas). Spritten er ikke så klar længere. Normalt er jeg ikke sart, men denne muse-snaps var bestemt ikke min kop te. Føj, hvor de stank!

Opgaven var derefter at tage et af dyrene op og beskrive det i et hverdagssprog. Og kun beskrive det vi kunne se. Dvs. et lille dyr med en hale på længde med kroppen. Det er hvidt med pels. Har små poter med fem tæer og kløer på hver pote, osv...
Det var en ret interessant opgave, som jeg erfarede i praktikken, at eleverne har svært ved. De kommer nemt til at fortælle ting, som de tænker sig til, men ikke nødvendigvis kan se. Som f.eks. at dyret har et skelet.
Det ved vi jo (i teorien) ikke før vi har skåret det op.

Herefter blev vi bedt om at komme med en hypotese om vores dyr. Det skulle være noget man kunne eftervise ved at måle eller veje dyret. Vi vejede vores mus, og den vejede 40,9 g. Derfor lød vores hypotese:

Alle dyrene vejer mellem 38 g og 42 g.

Det skulle vi så eftervise ved at veje alle musene og notere vægten ned i skemaet her ovenfor. Efter at have vejet dyrene så vi tydeligt at vores hypotese ikke holdt. Flere af dyrene havde en vægt uden for vores snævre skala.

Her på søjlediagrammet kan I se, at det røde er de mus, som var inden for vores interval. Hvilket jo på ingen måde er største delen af musene.

Opgaven viste os at selv inden for den helt samme art, som lever det samme sted under samme betingelser er der afvigelser. Disse afvigelser er dem som nogle gange får lov til at overleve gennem generationer. Et godt eksempel er giraffen. Den har over lang tid udviklet en utrolig lang hals. Det har den, fordi der blandt de første giraffer var nogle stykker som havde en lidt længere hals end de andre. Disse giraffer fik derved nemmere ved at få mad, og deres chancer for overlevelse var derfor bedre end de andre. Dette medfører over tid, at giraffernes halslængdes gennemsnit er steget.






Som en afslutning på dagen så vi på menneskets evolution.

Her skulle vi undersøge fire forskellige kranier. Et chimpansekranie (? - nu), et afarensiskranie (3,9 - 2,9 mio år), et erectuskranie (1,9 - 0,03 mio år) og et sapienskranie (200.000 år - nu). Der skulle findes forskelle og ligheder og den vej igennem finde videnskabelige forklaringer på, at vi laver mad, har tøj på og går oprejst. siden den første menneskeabe.
Interessant at man ved at se på nakkehullet i kranierne kan sige om dyret gik på alle fire eller på to ben. Det var tydeligt på chimpansekraniet, at denne abe gik på alle fire, hvorimod de andre gik på to ben. Altså er denne udvikling sket mellem chimpansen og afarensis for senest 3,9 mio år siden. Det var mellem afarensis og erectus, at man begyndte at tilberede maden. Det kan ses på deres kæber. Afarensis kæben er meget større og kraftigere, hvor erectus kæben er blevet smallere. Det viser at behovet for stærke kæber ikke længere var relevant pga. tilberedt mad. Ild!

Et Afarensis og Erectus kranie.

Det var en rigtig spændende dag. Jeg ser frem til endnu en dag d. 17 januar, hvor vi skal tilbage og have mere evolutionsundervisning.

Dette er et link til zoologisk museums hjemmeside om Menneskedyret