Tirsdag og fredag i uge 5.
Så blev det tid til vores modul afslutning. Som det fremgik af mit tidligere indlæg så var kravene en fremlæggelse og et samlet dokument af vores fælles model og vores individuelle modeller.
Her er det vi kom frem til:
Modulafslutning
2
Evolution,
genetik og bioteknologi
-
fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse
Vi
vil i det følgende beskrive vores fagdidaktiske overvejelser i
forbindelse med brug af begrebskort og model af celle.
Begrebskort:
Hvis
man laver begrebskort i en gruppe, synes vi, det er vigtigt, at
begreber og pile kan flyttes og placeres forskelligt, så det giver
anledning til fagfaglige diskussioner. Tanken er, at begrebskortet
bliver så stort, som gruppens kompetencer er til. Der vil dermed
være forskel på, hvor mange begreber, der bliver taget i brug hos
de forskellige grupper. En yderligere differentiering kan laves ved,
at grupperne får udleveret nogle begreber og pile, som de skal sætte
sammen – dette kan ses som en indskrænkning af rammer, hvilket kan
gøre opgaven mere tydelig for de, som har brug for det.
Det
er vigtigt at understrege, at begrebskort skal ses som en proces og
ikke et færdigt resultat. For at få fuldt udbytte af potentialet i
begrebskort er det derfor optimalt, at det laves løbende i
undervisningsforløbet.
En
ulempe ved at lave begrebskortet, som vi har gjort, med afrevne
papirstykker som pile og begreber defineret blot med kuglepen, er, at
det nemt kommer til at se rodet ud. Fordelen er, at det er let
tilgængeligt, da det ikke kræver noget særligt materiale, og at
det er hurtigt og nemt at lave nye begreber og pile. En anden ide
kunne være at bruge magneter og en metalplade, hvorpå man laver
computerskrevne mærkater – det vil give et mere overskueligt
udtryk, og magneter og metalplade kan genbruges.
Modeller:
Ved
brug af modeller i undervisning mener vi, at det altid er vigtigt at
gøre opmærksom på størrelsesforskel og forhold. Det samme gælder
opmærksomheden omkring, at modeller sjældent er en tro kopi af
virkeligheden, men er lavet for at fremme forståelsen. Det gælder
også for vores model af en plantecelle.
Modellen
her til højre af en plantecelle mener vi er god at bruge i
undervisningen, fordi modellen illustrerer de fysiske elementer i
cellen, som hver især har bestemte funktioner og processer. Ved at
eleverne arbejder med modellen aktiveres de forskellige læringsstile,
fordi eleverne som har svært ved at tænke abstrakt tilgodeses i
højere grad. En måde man kan arbejde med modellen på kunne være
at dele eleverne i grupper. Hver gruppe får en af cellens
organeller, som de skal undersøge og beskrive. Evalueringen kan ske
evt. ved cafefremlæggelser eller ved begrebskort. Denne opgave kan
differentieres ved at give eleverne et opgaveark, så rammen for
opgaven bliver tydelig. En anden arbejdsform kunne være at hver elev
skal kunne beskrive cellen i sin helhed, men ikke gå i dybden med de
forskellige organeller.
Kents
model af et DNA molekyle:
Modellen
er en kraftig forsimpling af virkeligheden. Dette kan være en fordel
i det begyndende arbejde med forståelsen af hvad et DNA er, dets
opbygning og hvordan det ser ud.
Modellen
er særlig velegnet til at illustrere base parrene (Adenin, Thymin,
Guanin og Cytosin), hydrogen bindingerne og ligeledes fosfat og
deoxyribose bindingerne, der dog ikke er forbundet på modellen, pga.
manglende byggeteknisk snilde og materialer, men disse ville muligvis
kunne forbindes med tape, snor eller lignende. En anden fejlkilde
ved modellen er, de hvide klodser der danner centeret i DNA
molekylet. Disse findes ikke på et DNA molekyle, men er nødvendig
på denne model, for at illustrere rotationen om egen akse.
Mikes billede af
evolutionen:
Model
af evolutionen, bygget af Lego. Visuelt er det overskueligt og
fremmer forståelsen af den proces, der er gået fra encellede
organismer bevægede sig fra vandet op til land og udviklede sig til
menneskeaben og videre til det moderne menneske og viser at mennesket
ikke er evolutionens endepunkt, men videreudvikler sig og fortætter.
Det
er en forsimplet model og en hel del mangler, men i sagens natur vil
det være således, fordi jeg vil bruge modellen i Natur/Teknik i
indskolingen og i starten af mellemtrinnet.
Trinmål
efter 4. klassetrin, N/T:
Trinmål
efter 6. klassetrin, N/T:
redegøre
for hovedtræk af Jordens og livets udvikling
beskrive
forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variation,
ændring af levesteder og naturlig udvælgelse
Undervisningen
skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde
med fagene biologi, fysik/kemi og geografi.
Kirstines
model af en celledeling:
Dette
er et forsøg på at genskabe en af cellens faser i mitosen. Dette er
anafasen, hvor kromatiderne har delt sig til kromosomer og bliver
trukket fra hinanden i centromeret af tentrådene. Tentråde er
proteintråde, hvis job er at trække kromosomerne fra hinanden, så
cellen kan dele sig med 46 kromosomer i hver af de nye celler.
Jeg
har valgt at bruge husblas og vand som en illustration af, at
kerneplasma og cytoplasma på dette stadie er blevet det samme, da
kernemembranen er opløst.
Arbejdet
med modellen har helt klart givet mig mere viden om lige præcis
denne fase i mitosen, men det har også givet en større forståelse
for alle celledelingens faser.
Hvis
jeg skulle lave det i undervisningen, så ville jeg få eleverne i
grupper til at lave alle faserne.
Arbejdet
med modeller er meget kompetencegivende. Ved denne arbejdsform bliver
eleverne nødt til at have helt styr på den enkelte celledeling og
får derved brugt og forstået en masse fagbegreber i deres arbejde.
Vi kiggede også på lunger. Her til venstre er et billede af en lunge, som jeg har skåret i med en kniv. Det gjorde ingen forskel, når vi prøvede at puste den op. Den hævede sig præcis, som den skulle.
