Starten af praktikken

Så er jeg i gang. Jeg havde første dag i mandags, hvor jeg lagde ud med 2 x 45min dansk. Det gik faktisk rigtig godt! Jeg havde planlagt et forløb om Skagensmalerne (efter ønske fra pratiklæreren). Det tog eleverne forholdsvis godt imod. Lige nu er de i fuld gang med at forberede en fremvisning/fremførelse af et selvvalgt maleri af en skagensmaler. De skal sammen med en billedanalyse vise resten af klassen billedet. Gerne ved brug af noget kreativt, som optaget lyd eller film eller et selvlavet maleri. Billedet her er P.S. Krøyers Sankt Hansblus på Skagen strand. (efter min mening et rigtig flot maleri, som jeg gerne vil have i stuen)

Så er der biologien... Hmm... Det gik faktisk ganske udmærket i går (tirsdag d. 22 okt), dog var jeg meget frustreret, da jeg kom hjem. Det var ikke fordi, selve undervisningen ikke gik som den skulle, men en af eleverne havde lidt for meget krudt i røven til at tage undervisningen seriøst. Men jeg fik mig en god snak med praktiklæreren om min måde at håndtere det på. Han mente heldigvis, at jeg klarede det godt, og at jeg ikke skulle lade mig provokere af det. Eleven har bare brug for at kunne komme af med noget energi en gang i mellem, og så er 2 x 45min lang tid til koncentration!

Min undervisningsplan var: Introduktion til biologi: Hvad betyder biologi?

Aktivitet: op og stå, to og to. Hvad betyder biologi for dem? Når de er blevet enige om et ord skriver de det på tavlen og sætter sig ned. Hurtig gennemgang af de enkelte ord.

→ Forbrug og miljø

Læs Forbrugsmønstre og miljø (ALTID når man læser en faglig tekst (som ikke er i en bog) har man en overstregningstusch med og streger de ord/sætninger, som man mener er meget vigtige for forståelsen af teksten)

Aktivitet: - For og imod (eleverne skal tage stilling til om de er for eller imod de følgende udsagn. En CL aktivitet som tvinger alle elever op af stolene for at tage stilling)

- Ungdommen i dag tænker kun på sig selv og slet ikke på miljøet.

- Klima og miljø fylder for meget i medierne.

- Der skal lovgives mere for at skåne miljøet.

- Den enkelte forbruger bør tage et større ansvar for miljøet.

Læs Dansk miljøpolitik gennem tiden

Aktivitet - Diskussionscirkel (vidensdeling, hvor de to og to svarer på følgende spørgsmål og herefter bytter makker)

- Hvordan har den danske natur det?

- Hvornår har naturen det godt?

- Hvad er et bæredygtigt miljø?

Det gik næsten som det skulle. Dog var de noget hurtigere til at løse opgaverne end jeg havde forventet. Derfor valgte jeg også at få eleverne til at kigge på forskellige natursyn. Bl.a. hvad naturstyrelsen, friluftsrådet og dansk jægerforbund siger om den danske natur. Det satte tankerne i gang hos eleverne. De var dog ikke så skrappe til at finde rundt på hjemmesider, som jeg havde forventet. Men de fandt frem til natursynet til sidst, nogle med mere vejledning end andre.
Efter diskussionscirklen gik jeg fra timen med en god mavefornemmelse. De skal nu nok fange det! 

35 elever i et lille klasselokale i en lagerhal er altså mange. De har ingen steder at sætte sig med f.eks. gruppearbejde. Så her skal lige tænkes lidt ud af boksen til næste gang, hvor vi skal meget tættere på forurening og hvilken betydning det kan have på f.eks. vores grundvand. Her skal de blandt andet prøve at rense vandet ved brug af bl.a. jord, sand og kaffefilter.

Biologilæreren er god til at give mig feedback på min undervisning. Han er ikke så interesseret i mit valg af materiale, men han fokuserer derimod på min tilgang til eleverne. Hans holdning er at materiale kan man altid finde og bruge. Så hellere få arbejdet med selve det at undervise og håndtere eleverne. Det er jeg rigtig glad for! Det giver mig en anden ro og mulighed for at fordybe mig i undervisningsformen. Det er nu alt det pædagogiske kan folde sig ud. → noget jeg har savnet lidt fra seminariets og de foregående praktikkers side.

Når alt kommer til alt synes jeg, at jeg er kommet godt fra start! 

Praktikforberedelse, trinmål, fællesmål, ckf'er og efterårsferie!

Sidste dag inden ferien. Sidste dag inden praktikken (næsten).

Heldigvis føler jeg, at jeg har styr på det. Jeg skal i praktik på Lundby Efterskole i dansk og biologi, og så skal jeg være med på deres dramahold. Det bliver rigtig rigtig spændende at komme igang.
Dansk har jeg styr på, og det var heller ikke særlig svært at planlægge. Her kan jeg godt mærke, at jeg har planlagt dansk undervisning i de tre foregående praktikker. 

Biologi.... Det har været lidt af en udfordring, fordi jeg aldrig rigtig har planlagt et biologiundervisningsforløb. Jeg har lavet lidt i Knuthenborg, men der har fokus mest været på, om eleverne synes, det er fedt. I en praktikperiode er der andre ting, som også spiller ind. 
Første skridt på vejen er formålet med undervisningen. 
- Hvorfor skal eleverne lave, det de skal lave?

Jeg har fra praktiklæreren fået frit spil. Derfor har jeg valgt forbrug, miljø og forurening, som så bliver kørt over på bæredygtighed og biodiversitet.

Her har jeg valgt at kigge på følgende trinmål for 9. klasse.

Trinmål til forureningsforløbet:

• vurdere anvendelse af naturgrundlaget i perspektivet for bæredygtig udvikling og de interessemodsætninger, der knytter sig hertil (fælles med fysik/kemi og geografi)
• forklare årsager, betydning og foranstaltninger i forbindelse med miljø- og sundhedsproblemer såvel lokalt som globalt
• vurdere aktuelle løsnings- og handlingsforslag vedrørende miljø- og sundhedsproblemer samt analysere tilhørende interessemodsætninger.

Trinmål til bæredygtighed og biodiversitetsforløbet:

• beskrive den biologiske betydning af energistrømme samt udvalgte kredsløb i forskellige økosystemer
• beskrive hovedtræk af nitrogens kredsløb i naturen og problemer, der knytter sig til brug af nitrogenholdig gødning i moderne landbrugsformer (fælles med fysik/kemi)
• forklare årsager og virkninger for naturlige og menneskeskabte ændringer i økosystemer og deres betydning for den biologiske mangfoldighed

På baggrund af disse trinmål er jeg kommet frem til følgende formål:

Mål: Formålet med undervisningen er, at eleverne opnår en forståelse for, at de selv er med til at påvirke naturen omkring dem.

Der er en debat i gang om miljøbelastning både lokalt, nationalt og globalt. Det er vigtigt, eleverne bliver gjort beviste om denne debat, og at de derved finder deres eget ståsted.

Formål for faget biologi stk. 3:

”Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt”  (http://uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Biologi/Formaal-for-faget-biologi)

På baggrund af alt dette har jeg nu planlagt de første 2 x 90 minutter. Det bliver spændende.... Jeg har planlagt resten af praktikken meget overfladisk, fordi min erfaring siger mig, at planerne næsten aldrig holder 100%. Så er det smadder ærgerligt at have planlagt en masse, som man ikke når.

Nu skal jeg bare i gang!

Svampe!

Fredag d. 4 oktober var vi på seminariet indtil frokost og derefter tog vi i skoven for at plukke svampe. Dagen startede med et par timers undervisning i svampe og i menneskets fordøjelsessystem. Så her blev der snakket om tarme.. Og selvfølgelig skulle John lige skræmme os lidt, så han smækkede symptomerne på svampeforgiftning op på smartboardet. HVIS vi nu kom til at plukke en grøn fluesvamp og spise den, så ville vi altså ende vores dage med blodig diarre og opkast. Leveren og nyrene går i stykker og bliver til grød inde i maven, og ja så dør man.......efter 3 - 7 dage i helvede... Og nu skal vi på svampetur! :) Men Johns skræmmekampagne gjorde, at vi tog det seriøst. Der var ikke nogen af os, der samlede svampe for at spise dem, som tog nogle med, vi ikke kendte.
Jeg lærte, at hvis man vil være 100 % sikker, som nybegynder, så skal man kun samle rørhatte. Altså svampe med rør på undersiden i stedet for lameller. Der findes nemlig kun en giftig rørhat. Den hedder Satans rørhat og skulle være nem at kende. Mange af rørhattene smager ikke af noget særligt, men nogle få, som f.eks. Karl Johan og Brunstokket rørhat er lækre spisesvampe. Så dem vil jeg nok gå på jagt efter en anden dag!

Det var en god dag med en masse inspiration til aktiviteter med elever. 
Man kan snakke om og se på nedbrydning og fødekæder. Og så kan man ovenikøbet lave en lækker svampestuvning som afslutning på dagen!

Denne svamp er ikke så god at spise :) Men den er flot!

Køer, vand og frøer i Nyråd

Tirsdag d. 2 oktober tog vi til Nyråd for at se på naturgenopretningsprojekter. Vi mødtes med Jimmi (biolog og sagsbehandler) og Elise (biolog og naturvejleder). Her blev vi guidet rundt i området for at se og opleve de ændringer, der var lavet i forbindelse med vandløbene.

Det hele handler om biodiversitet: at gøre naturen mangfoldig. Dyrene og planterne skal bevares for, at kredsløbet kan hænge sammen. 
En af måderne at gøre det på er ved at lave vandhuller og søer. Jimmi fortalte, at de blandt andet havde lavet to forskellige søer lige ved siden af hinanden. Den ene sø var der vand i hele året, men den anden sø tørrede ud efter hver sommer, for så at bliver fyldt op igen i foråret. Det var smart, fordi i søen med vand hele året vil der med tiden komme fisk i. Disse fisk kan så spise de frøer og haletudser der også vil dukke op. Men i søen, som tørrer ud, vil der ikke kunne leve fisk. Fisk kræver vand konstant, hvorimod frøer og haletudser (når de har fået ben) godt kan komme videre fra en udtørret sø. Dvs. at søen som tørrer ud er et ideelt levested for haletudser. De bliver i hvert fald ikke ædt af fisk :)


Søen på billedet her er en sø til ære for løvfrøen. 14 dage efter den var lavet, sad den første frø og kvækkede! - Ret fedt!
Det vil man også sagtens kunne få en flok elever til at se meningen i. Måske endda selv lave en sø. Hvis skolen har mulighed for det, ellers kunne man tale med en landmand eller andre, som har meget jord. De kunne godt ske at have et stykke land, som de ikke kan dyrke på. - En temadag :) Det kunne virkelig være fedt at prøve en dag.. Så må vi se om jeg husker det til den dag, hvor jeg sidder til et møde og bliver spurgt om jeg har nogle ideer til emner!

Nå, kom vist ud på et lille sidespor..... Efter vi så på vandløb og en ny plantet egeskov (med agern samlet fra egetræer i lokalområdet, for at gøre skoven så "rigtig" som muligt. Billedet til højre er et lille egetræ) gik vi videre ned til en anden sø, hvor vi fiskede efter smådyr og insekter. Den øvelse/aktivitet var og er meget lig det vi laver med ungerne til sommerskole i Knuthenborg. Finde dyr og bestemme dem for at kunne sige noget om søens renhed. Det var en ganske fin øvelse, men den virkede desværre lidt forjaget. Min fornemmelse er at Jimmi og Elise ikke lavede den her slags ture særlig ofte. Så de havde lidt svært ved at vurdere tiden fra sted til sted. Måske skulle vi havde set på færre vandløb og så brugt mere tid på insekterne.?! Vi nåede også at blive meget sultne... (og man skal ikke bruge ord som pause eller frokost, hvis det ikke kommer til at ske inden for overskuelig fremtid. Så skal man nok sætte et cirka tidspunkt på. Min koncentration faldt i hvert fald drastisk efter kl 12)

Men det var en meget spændende tur, hvor jeg igen kan drage nytte af min DN-tur til Langeland i sommers. Vi så nemlig også på flere overdrev, hvor der gik køer og græssede. De gik der af flere grunde, for at få mad men også for at holde bevoksningen nede, så der blev plads til dyr og planter, som bedst kan lide en lav vegetation. 

Søde dyr og et flot stykke arbejde der bliver gjort for at opnå en høj biodiversitet.

Det var meget interessant at se, hvordan de inddrager lokalbefolkningen i naturgenopretningen. 
Køerne var der en lokal "græsningsforening", som sørgede for. 
En restaurering af et vandløb havde de fået en lokale SFO til at passe og pleje. - Hvilket jo er en genial måde at få børnene til at passe på naturen. Der var simpelthen lavet et skema over hvornår børnene skulle rydde op i vandløbet. De skulle fjerne skrald og store grene. Det må også give børnene en bevisthed omkring deres egen færden i naturen. 
- De smider nok ikke affald i et andet vandløb efter de har ryddet op i deres eget.