Modul 3 - Menneske, sundhed, miljø og natur → udvikling af elevers handlekompetence

Uge 7 - Nogle har ferie, mens andre studerer

Tirsdag i uge 7 var dagen, hvor vi blev brændt af af slagteren. Vi skulle have haft nogle pluksæt (hele systemet fra f.eks. en gris med tungen, spise- og luftrør, hjerte, lunger, mellemgulvet og leveren) Men der var sket en fejl, så vi fik lov til at påbegynde vores modulafslutning i stedet for. Jeg er igen kommet i gruppe med Maya, Kent og Mike. Vores samarbejde fungere rigtig godt sidste gang, så vi ville prøve det igen.

Her i boksen står hvad modul 3 afslutningen handler om.
Vi tager udgangspunkt i trinmålet for 9. klasse, som lyder således:
Eleverne skal kunne "forklare sammenhænge mellem muskler, lunger og blodkredsløb under fysisk aktivitet samt væsentlige træk ved kroppens energiomsætning"

Vi brainstormede lidt og har opnået en nogenlunde fælles forståelse af hvad vi vil. Forbrænding bliver hovedtemaet. Det bliver spændende!



Fredag uge 7:
Her fik vi lov til bl.a. at dissekere et pluksæt fra en gris! Fedt! Men vi kiggede også på kyllingens anatomi, og meget dybdegående på hjerte og lunger.

Her er det hjerte, vi kiggede på. Det, der var vores formål, var at få styr på, hvordan blodet bliver pumpet rundt og hvor det kommer fra og hvor det så skal hen. Vi fik også placeret hjertet rigtigt på pluksættet. Så blodet kom den rigtige vej ind og ud :)

Vi kiggede også på lunger. Her til venstre er et billede af en lunge, som jeg har skåret i med en kniv. Det gjorde ingen forskel, når vi prøvede at puste den op. Den hævede sig præcis, som den skulle.
Til højre ses noget af lungen, hvor jeg har skåret den store bronkie op. Som det fremgår af billedet bliver den store bronkie til mindre bronkier, indtil det til sidst bliver til bronkioler. Her på det nedenstående billede ses det, at bronkier fører til bronkioler som fører til aveolerne. Aveolerne er der, hvor blodet løber forbi i kapilærnettet og bliver fyldt med ilt.

Det var en meget spændende dag, hvor jeg i den grad kom i flow! (lige til brug i min bacheloropgave) Jeg mener, det er vigtigt at have dage som disse, hvor de studerende/eleverne får mulighed for noget helt andet, end den "sædvanlige" undervisning.

Modul 2 afslutning

Tirsdag og fredag i uge 5.

Så blev det tid til vores modul afslutning. Som det fremgik af mit tidligere indlæg så var kravene en fremlæggelse og et samlet dokument af vores fælles model og vores individuelle modeller.

Her er det vi kom frem til:

Modulafslutning 2

Evolution, genetik og bioteknologi

- fra hverdagsforståelse til naturfaglig forståelse

Vi vil i det følgende beskrive vores fagdidaktiske overvejelser i forbindelse med brug af begrebskort og model af celle.

Begrebskort:

Hvis man laver begrebskort i en gruppe, synes vi, det er vigtigt, at begreber og pile kan flyttes og placeres forskelligt, så det giver anledning til fagfaglige diskussioner. Tanken er, at begrebskortet bliver så stort, som gruppens kompetencer er til. Der vil dermed være forskel på, hvor mange begreber, der bliver taget i brug hos de forskellige grupper. En yderligere differentiering kan laves ved, at grupperne får udleveret nogle begreber og pile, som de skal sætte sammen – dette kan ses som en indskrænkning af rammer, hvilket kan gøre opgaven mere tydelig for de, som har brug for det.

Det er vigtigt at understrege, at begrebskort skal ses som en proces og ikke et færdigt resultat. For at få fuldt udbytte af potentialet i begrebskort er det derfor optimalt, at det laves løbende i undervisningsforløbet.

En ulempe ved at lave begrebskortet, som vi har gjort, med afrevne papirstykker som pile og begreber defineret blot med kuglepen, er, at det nemt kommer til at se rodet ud. Fordelen er, at det er let tilgængeligt, da det ikke kræver noget særligt materiale, og at det er hurtigt og nemt at lave nye begreber og pile. En anden ide kunne være at bruge magneter og en metalplade, hvorpå man laver computerskrevne mærkater – det vil give et mere overskueligt udtryk, og magneter og metalplade kan genbruges.

Modeller:

Ved brug af modeller i undervisning mener vi, at det altid er vigtigt at gøre opmærksom på størrelsesforskel og forhold. Det samme gælder opmærksomheden omkring, at modeller sjældent er en tro kopi af virkeligheden, men er lavet for at fremme forståelsen. Det gælder også for vores model af en plantecelle.

Modellen her til højre af en plantecelle mener vi er god at bruge i undervisningen, fordi modellen illustrerer de fysiske elementer i cellen, som hver især har bestemte funktioner og processer. Ved at eleverne arbejder med modellen aktiveres de forskellige læringsstile, fordi eleverne som har svært ved at tænke abstrakt tilgodeses i højere grad. En måde man kan arbejde med modellen på kunne være at dele eleverne i grupper. Hver gruppe får en af cellens organeller, som de skal undersøge og beskrive. Evalueringen kan ske evt. ved cafefremlæggelser eller ved begrebskort. Denne opgave kan differentieres ved at give eleverne et opgaveark, så rammen for opgaven bliver tydelig. En anden arbejdsform kunne være at hver elev skal kunne beskrive cellen i sin helhed, men ikke gå i dybden med de forskellige organeller.

Kents model af et DNA molekyle:

Modellen er en kraftig forsimpling af virkeligheden. Dette kan være en fordel i det begyndende arbejde med forståelsen af hvad et DNA er, dets opbygning og hvordan det ser ud.

Modellen er særlig velegnet til at illustrere base parrene (Adenin, Thymin, Guanin og Cytosin), hydrogen bindingerne og ligeledes fosfat og deoxyribose bindingerne, der dog ikke er forbundet på modellen, pga. manglende byggeteknisk snilde og materialer, men disse ville muligvis kunne forbindes med tape, snor eller lignende. En anden fejlkilde ved modellen er, de hvide klodser der danner centeret i DNA molekylet. Disse findes ikke på et DNA molekyle, men er nødvendig på denne model, for at illustrere rotationen om egen akse.

Mikes billede af evolutionen:

Model af evolutionen, bygget af Lego. Visuelt er det overskueligt og fremmer forståelsen af den proces, der er gået fra encellede organismer bevægede sig fra vandet op til land og udviklede sig til menneskeaben og videre til det moderne menneske og viser at mennesket ikke er evolutionens endepunkt, men videreudvikler sig og fortætter.

Det er en forsimplet model og en hel del mangler, men i sagens natur vil det være således, fordi jeg vil bruge modellen i Natur/Teknik i indskolingen og i starten af mellemtrinnet.

Trinmål efter 4. klassetrin, N/T:

• kende hovedtræk af Jordens og livets udvikling

Trinmål efter 6. klassetrin, N/T:

• redegøre for hovedtræk af Jordens og livets udvikling
• beskrive forhold, der har betydning for livets udvikling, herunder variation, ændring af levesteder og naturlig udvælgelse

Undervisningen skal skabe grundlag og interesse hos eleverne for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi.

Kirstines model af en celledeling:

Dette er et forsøg på at genskabe en af cellens faser i mitosen. Dette er anafasen, hvor kromatiderne har delt sig til kromosomer og bliver trukket fra hinanden i centromeret af tentrådene. Tentråde er proteintråde, hvis job er at trække kromosomerne fra hinanden, så cellen kan dele sig med 46 kromosomer i hver af de nye celler.

Jeg har valgt at bruge husblas og vand som en illustration af, at kerneplasma og cytoplasma på dette stadie er blevet det samme, da kernemembranen er opløst.

Arbejdet med modellen har helt klart givet mig mere viden om lige præcis denne fase i mitosen, men det har også givet en større forståelse for alle celledelingens faser.

Hvis jeg skulle lave det i undervisningen, så ville jeg få eleverne i grupper til at lave alle faserne.

Arbejdet med modeller er meget kompetencegivende. Ved denne arbejdsform bliver eleverne nødt til at have helt styr på den enkelte celledeling og får derved brugt og forstået en masse fagbegreber i deres arbejde.