Så blev det første skoledag.. Det burde det egentligt have været i tirsdags, men jeg tog mig lige en længere sommerferie (arbejdsferie) ;) Men nu er jeg altså startet.
Biologi.. Et meget spændende og interessant fag. Teksterne til i dag var forholdsvis nemme at gå til. Der var meget tekst, så det blev ikke nærlæst. Det bedste var vel, at det handlede om det vi underviser i i Knuthenborg :) Så jeg havde en rimelig god forhåndforståelse. Specielt det om knogler, kranier, fjer/bevægelse og selvfølgelig alt det om fugle pga min fugleundervisning i Knuthenborg.
Første undervisningsdag gik rigtig godt. Det var spændende at snakke på klassen bl.a. om den her blog (nu skal jeg så bare blive bedre til at opdatere den), men det var især interessant at være en tur i laboratoriet! Jeg dannede par med Lizette, og vores samarbejde gik rigtig godt. Vi fik udleveret en kylling (lidt ærgeligt, for jeg ved forholdsvis meget om kyllinger, så en fisk/musling/krebs havde jeg nok lært mere af). Det var fedt at få lov til at sprætte en kylling op og kigge på dens sammensætning og se det jeg egentlig godt vidste i forvejen. (fasanen fra i sommers på sommercamp gav også ret meget forståelse + planlægningen af undervisningen i Knuthenborg)
På billedet her ses kyllingen, hvor den store brystmuskel og den lille brystmuskel er markeret med henholdsvis sort og rød. (kyllingefileterne fra køledisken ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar